Skræmmehistorie

En sjov historie med alle de situationer hvor hundeejere gør det helt forkerte – belønner hunden når den gør noget forkert, og straffer den når den endelig gør det rigtige. Historien er oversat fra et foredrag af Dr. Ian Dunbar.

Skræmmehistorie

Du skal en tur i parken med hunden.
Til familien siger du “Skal vi gå en T. U. R.”, fordi hunden bliver totalt hysterisk hvis du siger “tur”. Senere lærer hunden at forstå “T. U. R.” og du finder på nye galestreger i stedet for, en gang for alle, at lære hunden at den slags opførsel ikke er ønsket.

Hunden opfører sig fuldstændigt hysterisk, hvilket du straks belønner ved at sætte line på den og gå ud af døren – FEJL!

På vej mod parken bliver din arm næsten revet ud af led, fordi hunden trækker.
Ved at fortsætte belønner du hunden for at trække – FEJL!

I kommer frem til parken, og hunden er helt hysterisk, da den ved at nu skal den slippes fri, og lege med de andre hunde.
Den hopper op af dig, løber i cirkler, bidder i dit tøj, gøer hysterisk osv.
Dette belønner du ved at slippe hunden fri – FEJL!

Du har netop givet hunden den ultimative belønning for at opføre sig som aberne i Zoo.
Nu bliver det straks meget værre!

Du ignorerer hunden totalt i 15 minutter og kalder så “Fido kom”.
“Klik” – på med linen og hjemad vi går – FEJL!

Endelig lykkes det hunden at gøre noget helt rigtigt, hvilket den øjeblikkeligt bliver straffet for!

Næste dag er hunden for klog til at komme når der bliver kaldt, og det bliver endnu værre!

Du siger “Fido kom”, og hunden siger “Nej, for du vil blot sætte linen på mig og tage mig hjem”.
Du begynder at råbe og snerre “Kom her din åndsvage køter”.
Nu har hunden da slet ikke lyst til overhovedet at være i nærheden af dig!

Endelig kommer hunden, og hvad sker der nu?
Den får en generel skideballe – FEJL!

Når hunden gøer og snerrer af nogen trøster du den ved at sige “Så, så – det er OK”.
Du belønner hunden for at gø og snerre – FEJL!

Oversat fra dette foredrag af Dr. Ian Dunbar:

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *