Den første træning

Hunden skal lære sit navn at kende. Den skal vænnes til at navnet altid betyder noget positivt, samt at næsten alt hvad vi gør sammen er positivt. Hunden er ikke glad for øjenkontakt. Det skal vi langsomt vænne den til!

Den første træning

Med al hundetræning handler det om at være positiv. Ord som “nej”, “føj” osv. hører slet ikke hjemme – især ikke for en hundehvalp, som på egen hånd skal finde ud af at det er kanon sjovt at lave noget sammen med “far” og “mor”!

Du hedder Fido!

Hunden har fået et navn, men nu er det altså ikke sådan at du bare kan sige “Hey – du hedder Fido”! Hunde har absolut intet behov for at have et navn. Vi skal i stedet fokusere på at den vænner sig til at “Fido” er den bedste “lyd” i verden, som altid medfører noget godt!

Kombinationen af ordet “Fido” sammen med noget godt skal du gentage igen og igen. Når i leger, når du kæler med den og når du giver en godbid – og for den sags skyld når du fylder madskålen!

Madskålen er måske en nødvendighed, men væn dig til at højst halvdelen af hundens foder havner her! Mens du ser TV kan du mageligt sige “Fido” ind imellem, og give lidt foder når hunden reagerer. Når den hviler skal den selvfølgelig ikke forstyrres!
I haven kan du sige “Fido” og smide en håndfuld ud over græsplænen – så får hunden samtidigt brugt en masse energi på at snuse sig frem til maden.

Gør du alt dette, vil hunden reagere voldsomt og positivt hver gang den hører denne lyd “Fido”. Så er der kontakt! Denne kontakt vil gøre det meget nemmere at lære hunden kom, sit, dæk osv.

Hjælp, et fem meter højt tårn!

Forestil dig at du skal arbejde sammen med et væsen, som er 5-6 gange højere end dig!
Det er ret naturligt at springe op af fyren. Øjenkontakt er en prøvelse i sig selv og kommunikation er næsten umulig.
Du skal ned på hundens niveau. Ned på knæ, eller måske helt ned at ligge!

“Fido, nej!”

Hundens navn må aldrig kombineres med noget negativt – dette gælder for resten af hundens liv, men er især vigtigt i dens første leveår.
Nu er vi jo kun mennesker, så det kan være svært at undgå, men hav det i tankerne at du mest muligt skal undgå enhver form for negativitet forbundet med hundens navn!
“Fido Nej”, “Føj Fido” osv. forvirrer hunden. Den lærer at “Fido” er et skældsord!
Hvis du ikke kan løse problemet på en positiv måde, så væn dig til blot at sige “Nej” og “Føj”

Jeg ser dig – ser du mon mig?

Det er ikke naturligt for en hund at have øjenkontakt, da dette i hundens øjne tolkes som en provokation. Når to hunde mødes, vil du se at de ikke ser hinanden direkte i øjnene, og nærmer sig hinanden i cirkler. Ofte vil den ene hund endda lægge sig ned for at vise den anden hund at den ikke ønsker at angribe.

Vi vil gerne have hunden til at se på os. Måske ikke nødvendigvis at se os i øjnene, men holde øje med vort ansigt og vore arme. Dette er nødvendigt for den videre træning. Her er nogle ideer til hvordan du opnår kontakt med din hund:

Godbid i munden
Ja, det lyder måske lidt ulækkert, men er nok den mest effektive måde.
Vi tvinger hunden til at holde øje med godbidden, og når vi tydeligt har kontakt spytter vi den ud. Langsomt gør vi det sværere for hunden at bevare øjenkontakt. Vi bevæger os rundt i små cirkler, og når det lykkes hunden at bevare øjenkontakt spytter vi guffer.
Pludselig begynder hunden næsten at holde en perfekt “plads” for at holde øje med godbidden og følge dine bevægelser 🙂

Den tredie hånd!
Navnet for denne øvelse er opfundet af Richard Curtis, og øvelsen er utrolig effektiv.
Start med at have hundens yndlings-legetøj klemt ind under hagen og udløs legetøjet når du har øjenkontakt. Dernæst stopper du det delvist ned i halsudskæringen af din T-shirt eller trøje. Når du opnår øjenkontakt stikker du armen ind under trøjen og presser legetøjet ud indefra. Ganske langsomt kan du proppe legetøjet længere og længere ned, indtil det bliver usynligt for hunden.
Selv når legetøjet ikke længere befinder sig i din trøje vil hunden stadig holde et vågent øje med halsudskæringen, for hvornår mon denne magiske trøje udløser sin jackpot?

Ja-nej øvelser

Disse øvelser er nok de allervigtigste. Du vænner hunden til at “ja” betyder at den godt må tage godbidden, spise af madskålen osv. “Nej” betyder at den skal vente.
Personligt mener jeg at “Nej”-delen bør udsættes indtil hunden er mindst et halvt år gammel, men mange hundetrænere mener noget andet, så her kommer forklaringen på øvelsen, som absolut bør kombineres med øvelsen i øjenkontakt:

Først holder du en godbid mellem tommelfinger og langemand imens du stritter med pegefingeren.
Hver gang hunden forsøger at tage godbidden “prikker” du den blødt på snuden med den strittende pegefinger og siger “Nej”.
Når hunden kigger op på dig for at sige “Denne her leg er altså ikke sjov” siger du “Ja” og giver godbidden.
I starten holder du den tæt ved dine øjne for at få hunden til at forstå det er her den skal kigge. Langsomt bevæger du den længere og længere væk.

Efter mange øvelser kan du lægge en stump pølse foran hunden og sige “Nej”. Når hunden har ventet længe nok, og har øjenkontakt, siger du “ja”.

Øvelsen er uhyre vigtig. En skønne dag vil du tabe nogle kilo hundemad eller måske oksemørbraden på køkkengulvet, og så siger du blot “Nej”. Dernæst samler du det op du gider, og siger “Ja”.
Efterhånden som hunden bliver ældre, og I opnår et fortroligheds-forhold kan du endda sige “Nej”, blot fordi hunden med øjnene signalere at den har noget i sinde du ikke synes om!

Ordet “nej” opfattes af os mennesker negativt. Når vi udtaler noget negativt bliver vi negative og denne negativitet forplanter sig øjeblikkeligt i hunden!
Jeg selv benytter ordet “ahh-ahh”. Det betyder jo egentlig præcis det samme, men negativiteten mellem hunden og jeg bliver forunderligt mindre 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *