Bryder sig ikke om halsbånd og line

Oveni de mange indtryk den nye hvalp skal tage stilling til finder vi gudhjælpemig på at sætte halsbånd på den og vil føre den i line. Du ville nok stejle, hvis nogen fandt på at gøre dette ved dig.

Bryder sig ikke om halsbånd og line

Hunden stritter imod når halsbåndet sættes på, når vi vil føre den i line lægger den sig ned og vil ikke ud af stedet – eller den prøver at kæmpe sig væk fra os.

Hvor håbløst det end ser ud vil den snart blive lykkelig, hver gang du tager linen frem.

Halsbånd

Lig på gulvtæppet, og mens du kæler med hvalpen lister du det åbne halsbånd hen og halsen på den, uden at lukke det. Ros, giv godbid og fjern igen halsbåndet.
Gentag dette indtil hunden synes det er ret sjovt.

Dernæst gør du præcis det samme, men sætter halsbåndet fast og straks efter tager det af. Langsomt lader du halsbåndet sidde i længere og længere tid, mens du giver godbidder.

Har hunden udvalgt sig et yndlings-legetøj kan du sørge for at den kun får lov at lege med det under disse øvelser – endnu en positiv forstærkning, som gør at hunden synes det er ret sjovt.

Lineføring

Udvid øvelsen ovenfor med at sætte halsbånd på. Hav et stykke legetøj ved hånden som bytte hvis hunden bidder i linen.

Lad hunden løbe rundt og lege indendørs med halsbånd og line på. Husk at rose samt give godbidder.

Fortsæt nu ude i haven. En anelse lineføring, hvor du lader hunden følge en godbid langs dit venstre ben, straks efterfulgt af langt mere leg end lineføring. Masser af godbidder, og linen bliver siddende under leg.

Nu er I klar til en tur på gaden 🙂
Læs mere om lineføring her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *