Bidehæmning (hundeslagsmål og socialisering)

BidehæmningEn hund kan knuse en anden hunds knogler. Hvorfor gør den det så ikke? Under den vigtige socialisering lærer hunden at holde igen. Socialisering og bidehæmning er afgjort den vigtigeste grund til at tilmelde sig et godt hvalpekursus!

Bidehæmning

Vi mennesker er ofte ueninge. Vi diskuterer, skændes – og ind imellem kan vi endda finde på at skubbe lidt til hinanden. To mænd kan endda finde på en brydekamp, – bare for sjov!

Alligevel forventer vi at vore hunde altid skal være bedste venner og aldrig have uenigheder med hinanden?

Sluk for lyden

Alle hunde har regelmæssige uoverensstemmelser. De diskuterer, og ind imellem strides de larmende, men slukker du for lyden vil billedet ofte se helt anderledes ud!

Den ene hund kan med lethed knuse en knogle på sin modstander. Hvorfor sker dette så ikke? Netop fordi det, set fra en hunds synspunkt ikke er et slagsmål, men blot en mindre diskussion 🙂

Bidehæmning

De fleste hunde og især hanhunde, er involveret i et stort antal uoverensstemmelser, især gennem ungdomstiden. Hvis hunden tilegner sig en god bidehæmning gennem hvalpetiden og lærer, hvordan den kan løse situationen uden at gøre fortræd, er der kun lille risiko, – hvis nogen.

Hvalpe, som socialiseres med andre hvalpe såvel som voksen-hunde, uvikler en god bidehæmning. De lærer, hvordan de kan hæmme styrken af deres kæber og derfor som voksne kan løse uoverensstemmelserne uden at skade andre.

Gennem masser af kontakt med andre hunde lærer din hund at holde igen. Dit største ansvar, som hundeejer, er at sikre en god socialisering – lige fra du kommer hjem med din otte uger gamle hvalp.

Vent ikke til hunden har fået de nødvendige vaccinationer. De sygdomme, der vaccineres imod, spredes lige så let ved at hvalpen lugter til andre hundes afføring. Den katastrofale associalisering spredes ved at hvalpen tages fra sine skønne søskende, og pludselig ikke må se andre hunde i et par måneder. Den “sygdom” dette kan medføre bør du tage uhyre alvorligt!

Bidehæmning er næsten kun muligt at indlære i hvalpetiden. Giv derfor din hvalp mulighed for at udvikle en god bidehæmning, som er en af de vigtigste årsager til at du bør tilmelde dig en hvalpekursus.

Besøg hundeskove, arranger jævnlige træf med andre hunde i nabolaget, og vigtigst af alt, meld dig til et hvalpekursus, hvor vigtigeste element er at hvalpene får lov til at boltre sig sammen på godt og ondt!

Ligesom al anden indlært adfærd, skal det vedligeholdes livet igennem, så derfor er møder med mange hunde uhyre vigtigt.

Hønemor gør en bjørnetjeneste

For mange hunde, bliver socialiseringen med andre hunde afbrudt når hunden er mellem 5-8 måneder gammel og ofte efter de første par knubs.

Af bekymring for at deres hund kommer til skade, løfter den velmenende ejer hunden op og er mindre tilbøjelig til at lade hunden lege. Hunden lærer lynhurtigt at disse møder er farlige, og eneste løsning på konflikter er at min ejer bryder ind. Hundens selvstændighed er hermed i fare!

På samme måde bekymrer ejere af store racer sig. De er nervøse for at deres hund skal skade den mindre hund og ejeren er tilbøjelig til at tilbageholde hunden i stram line. Hunden bliver overbevist om at et sådant møde er farligt!

På et yderst afgørende udviklingstrin desocialiseres mange hunde derved, og deres bidehæmning er ikke eksisterende. Når først det går galt går det rigtigt galt, og nu er det efterhånden helt håbløst at socialisere hunden.

Er min hund farlig?

“Hvor ofte kommer din hund op at slås,
– og hvor ofte går det galt?”

Med at gå galt tænker jeg om der har været hul på betrækket hos modstanderen, eller der ligefrem har været en dyrlæge involveret, i forbindelse med bidskader?
At en hund bider sig i læben tæller ikke med!

Ofte vil du nå frem til den konklussion at din hund nok ikke er så farlig endda. Måske den har et problem med at begå sig, og du skal have hjælp fra en professionel, men den er ikke til fare for andre hunde!

Hvis en hund virkelig ville skade en anden hund, ville den fysiske skade fra en enkelt situation være ekstrem.

Mundkurv

Konkluderer du at din hund er farlig skal du ikke være bange for at benytte mundkurv!

Læs mere om mundkurv her!

Socialisering

Tilmeld dig en hvalpeklasse, besøg regelmæssigt forskellige hundeskove, deltag i arrangerede hundemøder.. For at socialisere din hvalp, er der brug for at møde fremmede hunde så ofte som muligt. Det handler om at din hvalp får lov til at udfolde sig sammen med andre hunde, mens du blot nyder synet.

Sluk for lyden og så er det pludseligt ikke så farligt. Lyden får os mennesker til at glemme at se, hvad der reelt foregår! Lær noget om hundeadfærd på en hundeskole.

Forebyg udviklingsmæssig desocialisering At blive voksen er en ret så stressfyldt tid for unge hunde i alderen fra 5-10 måneder, specielt for hanhundene, der konstant bliver chikaneret af ældre hanhunde. Denne ritualiserede chikane er både normal og nødvendig og giver de ældre hunde mulighed for at forberede de unge teenagere på voksenlivet, før de bliver stærke nok til at konkurrere på den sociale scene. De unge får derved mulighed for at lære hvordan de bør begå sig som voksen og formålet er at kunne fungere som voksen på en social og venlig måde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *