Hunden bidder i linen

Alle hvalpe bider i hundesnoren. Det er vældigt sødt, men på sigt kan det koste en formue, samt betyde at hunden aldrig lærer at gå pænt.

Hunden bider i linen

Alle hvalpe leger med snoren ved at bide i den. Den hænger jo og slasker lige ved siden af munden, og da du har fat i den anden ende vil det, i hundens øjne, anses for alle tiders leg for jer begge?

Denne leg kan på sigt blive rimelig kostbar, så på et eller andet tidspunkt bliver du nødt til at få det til at stoppe. Jo længere du venter, jo sværere!

Standard-løsningen er en ja-nej-øvelse, men da jeg mener vi i forvejen slynger alt for mange Nej’er i hovedet på vore hunde, vil jeg foreslå følgende løsning:

Hver gang hunden bider i linen standser du op. Vend siden til hunden, undgå øjenkontakt og lav nogle smaske-lyde (læs om dæmpende signaler).

Pludselig er du langt mere interessant end sådan en dum line, og hunden slipper denne, for at opnå kontakt. I samme split-sekund roser du og giver godbid, hvorefter I går videre.

Hvis hunden erfarer, at dette er en af de få måder den, med sikkerhed kan få kontakt med dig, vil bideriet naturligvis fortsætte! Hav endnu bedre kontakt til hunden, når den ikke gør noget forkert!

Kombiner evt. denne løsning med at have et stykke legetøj i lommen. Når hunden bidder i remmen prøver du at lave en byttehandel med legetøjet, og roser når hunden accepterer at bytte.

Panik-løsningen består i et dressurhalsbånd (kvælerhalsbånd).
Et sådant kunne vi jo ikke finde på at sætte omkring halsen på vore elskede hunde, og det skal du heller ikke 🙂

Kæden bruges som et ekstra led mellem halsbåndet og linen.
Når hunden forsøger at bide i linen får den en metalkæde i munden. Det er ikke rart!
Efter få uger kan du fjerne kæden igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *