Agility

Agility er en hundesport, hvor hunden virkelig får brændt sit krudt af på kort tid. Den kræver dog en del af føreren, som skal have en god kondition.  Agility er sjovt og indeholder en række forhindringer, som hunden skal igennem.

Agility

Agility er en spændende og fartfyldt hundesport, hvor hundene skal tage en række forhindringer korrekt og i den rette rækkefølge.

Den hund som kommer igennem banen med færrest fejl vinder. Er der flere hunde med samme antal fejl, placeres hundene efter bedste tid.

Religion indenfor agility!

Ifølge reglerne indenfor DKK kan et gadekryds ikke få lov til at blive Champion i Agility.
Dette er en skamplet, som jeg håber der snart bliver gjort kål på!

Forhindringer

Der findes mange forskellige forhindringer:

  • A’et (Feltforhindring)
  • Balancebommen (Feltforhindring)
  • Vippen (Feltforhindring)
  • Slalom
  • Spring
  • Hjul
  • Tunnel
  • Længdespring
  • Stof-tunnel
  • Bord

Der er to klasser:

  1. Agilityklassen hvor alle forhindringer kan være med
  2. Springklassen hvor feltforhindringerne og bordet ikke er med

Der afholdes mange store og internationale stævner. Danmark har vundet VM i agility både for hold og individuelt mange gange. Agility er både for store og små hunde, da hundene inddeles i størrelser:

  • små hunde – hunde med skulderhøjde under 35 cm
  • mellem hunde – hunde med skulderhøjde mellem 35-42,99 cm
  • store hunde – hunde med skulderhøjde på 43 cm eller derover

Agility konkurrencer afholdes således, at hundene inddeles i klasser, alt efter deres evner.

  • Klasse 1 er den laveste klasse
  • Klasse 3 den højeste

Under Dansk Kennel Klub kan hunde opnå championater/mester-titler (alt efter om hunden er stambogsført eller ej) ved at opnå 3 certifikater under mindst 2 forskellige dommere i Agility hhv. spring klasse 3.

Et certifikat opnås ved en fejlfri placeringer mellem de 5 bedste i klasse 3 – hvor den bedste ikke-champion opnår certifikatet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *