Klikkertræning

En klikker, er et stykke buet metal som afgiver et skarpt klik. Klikkeren benyttes til at fortælle hunden at der er en godbid på vej. Du markerer mere præcist det øjeblik hvor hunden gør det rigtige og godbidden leveres kort efter.

Klikkertræning

Historie

Klikkertræning er opfundet af det Amerikanske militær helt tilbage i 30’erne. To unge psykologi-studerende benyttede klikkere til at lære vilde duer at bowle (skubbe en bold vha. deres næb). Konkurrerende hold, som ikke benyttede klikker, kunne slet ikke udvise de samme resultater. Kort efter blev klikkeren brugt til at træne delfiner, hvaler, bjørne, løver, katte, heste og hunde – ja selv mennesker.

Funktion

Ved traditionel hundetræning, uden klikker, afventer vi at hunden gør det rigtige. I samme sekund dette sker, roser vi og giver en godbid.

Ved træning med klikker, afventer vi at hunden gør det rigtige. I samme split-sekund dette sker, klikker vi og giver en godbid. I starten roser vi for hvert klik, men langsomt skal der mere til for at få ros.

Forskellen er ikke stor. Kort fortalt giver klikket dig lidt tid, da godbidden hermed ikke behøver at blive serveret i samme sekund hunden gør noget rigtigt. Dog benyttes negative stimuli (nej, føj, ryk i linen osv.) ikke sammen med klikkertræning. Gør hunden noget forkert vender vi hunden ryggen i et par sekunder og starter forfra. Klik, godbid og ros elsker hunden, men det største udbytte for hunden skal altid være din fulde opmærksomhed – og den eneste straf, mangel på samme.

Rosende ord, som ”Dygtig”, har hunden svært ved at genkende fra gang til gang.
I hundens ører kan ordet lyde vidt forskelligt pga. vor vejrtrækning, vort humør – samt hvis vi endda forvirrer hunden med ”Nej hvor er du dyyyygtigt”, ”du er så dygtiiiig”, ”Dygtig dreng” osv.

Mest af alt vil hunden bruge det som et pejlemærke for førerens humør!
Hvis hunden er forholdsvis ung kan du overveje at udskifte ”dygtig” med et kortere udtryk som f.eks. ”Yes”, ”Weee” eller et andet kort udtryk, som oftere vil lyde ens.
Samtidigt er det svært for os mennesker at placere rosen så den forstærker den ”rigtige” handling. Hvis hunden sætter sig – for straks at hoppe op igen, ender vi med at rose den for at hoppe op!

Er vi ved at gentage kommandoen for fjerde gang og hunden så gør det, ender vi med at hunden skal tage stilling til ”Kom så på pl…dygtig”.
Klikket falder i samme splitsekund hunden gør det rigtige, og hunden opfatter altid klikket ens.

Klikket er ikke en erstatning af hverken ros eller godbid, men derimod et varsel om at der er en godbid på vej. Efterhånden som hunden lærer en øvelse gives klik og godbid med længere og længere interval. Til sidst udgår klikket og hunden får blot en enkelt godbid i ny og næ.

Enhver tilhænger af klikkertræning vil påstå at hunden hermed lærer tingene hurtigere, logrer mere under træning og bliver mere initiativrig, da man ofte afventer at hunden selv foreslår den rigtige handling.

Klikkeren

Div. klikkere i handlenEn klikker er et stykke buet metal som, når der trykkes på det, afgiver et skarpt metallisk klik. Der findes et utal af varianter. Hovedsageligt er det blot designet som afviger, men har du en meget nervøs hund er det muligt at finde en klikker som afgiver en mere blød lyd.

Opladning

Når du har fået fat i en klikker, skal du starte med at lære hunden at et klik betyder at en godbid er på vej. Dette kaldes ”at lade klikkeren op”.

I løbet af et par dage fodrer du simpelthen hunden ved at klikke og give guf. Hold en kunstpause efter hver godbid så hunden ikke opfatter rækkefølgen forkert (guf – og dernæst klik).

Er der tale om en hundehvalp eller en lidt nervøs hund kan du dæmpe signalet ved at proppe lidt tyggegummi ind i klikkeren.

Får du fornemmelsen af at hunden har fanget ideen kan du prøve at klikke mens hunden ikke er opmærksom på dig. Kommer den straks for at få sin godbid kan du gå i gang med den første klikkertræning.

Uden denne opladning har klikkeren absolut ingen værdi.
Du vil møde mange hundeluftere som går rundt umotiveret og klikker. De har det sjovt med det, og du vil ikke stige i deres agtelse ved at fortælle at de spilder tiden. Nogle hunde lærer måske at komme når der bliver klikket 15-20 gange i rap – hvorimod de måske aldrig har forstået ”Fido kom”.

Godbidden

Det er en stor fordel hvis hunden er ekstra sulten under træningen.  Har du en retriever, eller en anden madglad race, kan du ofte benytte hundens tørfoder. Skal du træne noget hunden ikke er helt tryg ved, eller har du en kræsen hund kan du benytte råt kød, skiver af pølse, kogt lever, ost mv.

Godbidderne skal være bløde (må ikke knase) og de skal være ganske små, da du ved indlæring af en ny øvelse hurtigt får brugt alt det hunden ellers skulle have haft i sin madskål. En 4 mm tyk skive wienerpølse eller en Frolic kan fint deles i 4-5 stykker.
Du kan med fordel skifte mellem to slags godbidder afhængig af øvelsen.

Klikkeren kommer ekstra meget til sin ret når du vil lære hunden at gøre noget mens den ikke er i umiddelbar nærhed af dig. Her kan det blive nødvendigt at kaste godbidden hen til hunden, da vi ellers får en Jo-Jo-effekt, hvor hunden konstant kommer hen til os efter sin godbid. I disse situationer må godbidden godt være større (mere synlig) og lugte kraftigt, så hunden ikke render rundt med snuden i græsset den næste halve time.

Ganske få hunde regner ikke godbidder. Her må du forsøge dig med en kombination af legetøj og kælen. Det gælder om at finde hundens møntfod (eng. Currency), altså det hunden allerhelst vil have. Ofte en godbid, men andre gange en tennisbold, frisbee osv.
Klikket bliver i stedet en varsel om legetøj eller kælen, og skal så lades op herved.
Kommer du til at klikke på et forkert tidspunkt er det vigtigt at hunden alligevel får sin belønning!

Højt humør

Hundetræning skal være sjovt for både hund og ejer. Svigter humøret, så afbryd træningen med en øvelse som aldrig slår fejl efterfulgt af lidt leg. Undgå opgivende suk. Ethvert mikroskopisk humørskifte hos dig forplanter sig øjeblikkeligt til hunden.

En træning skal altid afsluttes med en øvelse som hunden (også gerne ejeren) er glad for (en succes).

Teknik

Ved klikkertræning benyttes tre teknikker. Hvilken teknik man vælger afhænger af hver øvelse. Her benytter jeg de Engelske udtryk:

 – Luring (Lokke hunden frem med godbid)
For nogle øvelser vælger vi at styre hunden ved at den følger en godbid vi har i hånden. F.eks. lokker vi hunden bagom os og ned på plads.
Hunden lærer øvelserne meget hurtigt, men det er en kamp at få afskaffet godbidden i den sidste ende!

– Capturing / Catching a Behaviour (afvente at hunden gør noget rigtigt)
Vil vi have hunden til at ryste sig, række tunge osv. duer det ikke med at lokke med en godbid. Hvis muligt fremprovokerer vi handlingen ved f.eks. at gøre hunden våd – hvis den skal ryste sig.
Dernæst afventer vi blot at hunden udfører den ønskede handling.
Når hunden har stiftet bekendtskab med denne metode får du en initiativrig hund. Hver gang du stiller dig afventende med klikker og godbidder vil den straks forsøge sig frem for at finde ud af hvad der giver klik. Den giver pote, nikker, gør, snurrer rundt osv.
Det tager rigtig lang tid før hunden udfører øvelsen, men hunden skal ikke bagefter vænnes af med altid at have en godbid foran snuden før den udfører øvelsen.

– Free Shaping (at forme)
Denne teknik benyttes til mere komplekse øvelser. Vi opdeler øvelsen i bittesmå delmål – og så benytter vi Capturing for at nå hvert mål.

Ofte vil man dog kombinere disse teknikker.

Catching a Behaviour (at fange en handling)

Her er egentlig tale om samme teknik som ”Shaping”, men bruges når målet ikke kan opdeles i del-mål.
Vil vi f.eks. have hunden til at se os i øjnene, tisse eller ryste sig på kommando afventer vi blot at hunden gør det vi ønsker – klikker, siger kommandoen og belønner.
Dette gentages lige så mange gange det er nødvendigt.

Shaping (opdeling i delmål for dernæst at belønne hvert skridt i den rigtige retning)

Klikkeren er egentlig opfundet med hovedvægt på denne fremgangsmåde!
Vi forholder os igen fuldstændigt passive indtil hunden ad sig selv laver en mikroskopisk bevægelse tæt på det vi ønsker – og belønner.
I begyndelsen vil det kræve store mængder tålmodighed fra dig, men har hunden først lært 2-3 ting vha. Shaping kender den legen, og vil straks forsøge sig med 25 forskellige bevægelser for til sidst at fange lige det vi venter af den. Den tager initiativ, og du kan evt. blot afvente hvilke handlinger hunden af sig selv tilbyder dig – og klikke når den giver pote, ryster hovedet, går sidelæns, sætter sig osv.

Kommandoer benyttes ikke så længe øvelsen stadig er opdelt i delmål. Når hunden kan gå hele vejen i mål, dog ved brug af mange klik undervejs sættes den ind. Vi gentager kommandoen mange gange undervejs for at hunden hurtigere forbinder kommando og øvelse.

Eksempel

I dette eksempel vil vi have hunden til at gå baglæns væk fra os.

Du tager en håndfuld guf i den ene hånd og klikkeren i den anden. Du kan med fordel holde begge hænder på ryggen. Så venter du… længe.

På et tidspunkt vil hunden komme til at flytte en af sine poter en anelse bagud – KLIK, og godbidden gives et stykke bag hundens hoved (altid i den retning vi vil have hunden til at gå/vende).

Ganske langsomt vil hunden begynde at forstå ”hvis jeg flytter mig bagud får jeg guf”.
I starten belønner du hver lille bitte bevægelse – langsomt forventer du lidt mere.
Når hunden tydeligt er klar over hvad øvelsen går ud på præsenterer vi den for kommandoen, som vi i starten gentager konstant, indtil hunden tydeligt har forbundet kommandoen med øvelsen.

Inden længe skal hunden 3 meter væk fra dig før der klikkes. Her skal godbidden kastes hen bag hunden, så du ikke får en hund som afslutter en baglæns bevægelse med en forlæns (Jo-Jo-effekt) Forsøg at have godbidden på ryggen og kaste den så hunden ikke fanger den i luften. Skift konstant hånd så den ikke kan forudsige hvorfra den kommer. Efter kastet løber du hurtigt hen foran hunden og starter forfra.
Vær opmærksom på at hunden lynhurtigt forbinder en øvelse med måden du står på eller holder dine hænder. Dette er en fordel da du kan bruge dette som signal på hvad du ønsker, men også en ulempe når du skal træne nye øvelser!

Luring (at lokke hunden frem vha. godbid foran næsen)

For mange øvelser kan vi dirigere hunden frem vha. en godbid foran dens næse. Vil vi have hunden til at komme hen til os, passere vort højre ben, gå rundt om os og sætte sig på plads ved vort venstre ben, lokker vi med godbid indtil hunden tager det første skridt i den rigtige retning og belønner. Langsomt skal hunden gå flere skridt før belønningen falder. Til slut fører vi godbidden op over dens hoved og hunden sætter sig.

Vi starter igen uden kommando, men når hunden har nogenlunde styr på øvelsen, dog stadig lokket frem med godbidder, lægger vi kommando på: ”Plads”.

Mens hunden går rundt om os gentager vi ”plads, plads, plads…” indtil hunden er i mål.
Når hunden mestrer øvelsen siger vi selvfølgelig kun ”plads” en gang. De mange gentagelser under indlæringen gør at hunden hurtigere forstår sammenhængen mellem kommando og øvelse.

Forskellen

Ved at lokke hunden frem med godbidder kommer vi utroligt hurtigt fra start, men i sidste ende kæmper vi med at få hunden til at gøre det uden at have en godbid foran snuden. Ved ”Shaping” går der lang tid før vi føler der sker noget. De første mange gange er det fristende at give op, da det er svært at få øje på et fremskridt – men så går det pludselig meget hurtigt, og hunden vurderer ikke først om der er en godbid foran den før den udfører øvelsen.

Jackpot

Når hunden har leveret noget du synes er lidt bedre end normalt, skal du have en ”jackpot” i ærmet. Dette kan være det stykke legetøj hunden er vild med.

Du siger evt. ”Jackpot” og præsenterer legetøjet for den. Afhængig af hundens temperament skal du enten lege lidt sammen med hunden (f.eks. tov-trækkeri) eller den skal blot have lov til at have legetøjet for sig selv at rende rundt med og hovere.

Efter lidt tid gemmes legetøjet væk igen, og træningen kan evt. fortsætte.

Efterskælv

Træn mange gange i korte intervaller. Stuen eller entreen kan fint bruges mellem lufteturene.

Husk altid at afslutte med den øvelse både hunden og du synes bedst om, og som hunden kan 100%.

I pauserne mellem træningen ligger hunden og bearbejder alle dens sanseindtryk – selv når den sover rævesøvn.

Den vil huske det er sjovt at lege med mor/far og glæde sig til næste gang, fordi vi sørger for at afslutte med noget sjovt – en succes-oplevelse.

Træner du en ny øvelse i 15 minutter og dernæst lader hunden få fred i 20-30 minutter, for dernæst at træne igen, vil du oftest se en tydelig forbedring.

Denne forbedring skyldes at hunden, mens den hviler, faktisk ligger og bearbejder de indtryk den har fået under træningen. Du kan dermed udnytte hundens hvilepauser til fordel for jeres træning. Med den fortravlede hverdag vi mennesker har, er det om at benytte dette fuldt ud!

Mere information

Prøv evt. at søge ”clicker training” på youtube.com.
Her findes en uudtømmelig kilde til sjove tricks med information om hvordan du kommer i gang.  Husk dog at alle kan lægge oplysninger på nettet, så at de findes her betyder ikke at de er rigtige. Du kan hurtigt finde en hundetræner som foreslår stød- eller pig-halsbånd, samt at man f.eks. skal sparke en hund der hopper op

God fornøjelse med din klikker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *