Hunden har en IQ på højde med et 2-årigt barn

Seneste forskning har vist at hundens intelligenskvotient er på højde med et 2-årigt barn. Måske det er på tide at behandle hunden som vi behandler vore børn?

Hunden har en IQ på højde med et 2-årigt barn

Hvornår har du sidst slået dine børn, hevet dem voldsomt i kraven, tvunget dem ned at sidde/ligge osv.? Opnår vi lederskab ved at udvise dominans overfor vore børn? Hvorfor behandler vi vore hunde anderledes?

Vi stammer fra aberne, vor familiehund stammer fra ulvene. Vil du studere aber for at gøre dig klog på mennesket?

Måske er det på tide at tro hunden og mennesket har langt mere til fælles end hunde og ulve, eller mennesker og aber?

Nyeste forskning viser at en hund har et IQ på højde med et 2-årigt barn. Mange hundetrænere påstår hårdnakket at hunden ikke er i stand til at forstå Dansk.

Vi bør afgjort begynde at “tale” til vore hunde på helt almindeligt Dansk. De forstår langt mere end vi tror!

Stanley Coren

Førende hundeforsker, Stanley Coren, PhD fra University of British Columbia samt forfatter til mere end et halvt dusin populære hundebøger udtaler:

En voksen hund forstår mere end 150 ord, kan løse komplekse problemer og er på et langt højere niveau end de mest intelligente primater (aber).

Hundens intelligens varierer og noget af variationen afhænger af hundens race.

Hundens intelligens opdeles tre typer:

Instinktiv intelligens
Det hunden er avlet til at udføre

Adoptive (ikke i stand til at oversætte korrekt!)
Hvor godt hunden lærer fra sit miljø, og er i stand til at løse div. problemer

Arbejde og lydighed
Ækvivalent til skolelærdom
Data fra 208 dommere inden for lydighed, fra USA og Canada viser at hunderacer, mht. denne type intelligens kan rangordnes i følgende rækkefølge:
– Border Collie
– Puddel
– Schæffer
– Golden Retriever
– Dobermann
– Shetland Sheepdog
– Labrador

Når det kommer til menneskesprog, kan en hund i gennemsnit lære 165 ord og signaler.
Super-hundene (de 20% af hundene som er mest intelligente) kan lære 250 ord.

Topscoreren er en Border Collie, ved navn Rico, som viste kendskab til 200 ord og demonstrerede en indlæringsevne, som tidligere kun er set hos mennesker og ganske få abe-racer, som er i stand til at lære vort sprog.

Hunden er i stand til at tælle op til fire eller fem, har en grundlæggende matematisk forståelse og kan endda bemærke fejl i simple regnestykker, som f.eks. 1+1=1 og 1+1=3.

Under leg, er hunden i stand til bevidst at snyde andre hunde og endda mennesker for at opnå belønning – og de er næsten lige så dygtige til at snyde os, som vi er til at snyde den.

Læs artiklen på Engelsk her:
http://www.sciencedaily.com/releases/2009/08/090810025241.htm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *